Vedtægter for S.B.S. 99 Senior Bowling Silkeborg

§ 1.  Klubbens Navn : S.B.S. 99

        Klubbens hjemsted : Brokbjergvej 12,  8600 Silkeborg

§ 2.  Klubbens formål er at samle medlemmerne til Bowling og derved aktivere disse, samt drage omsorg for et godt kammeratskab.

§ 3.

Stk 1. Klubben optager Damer og Herre, der er omfattet af Pensionist - eller Efterlønsordninger og Overgangsydelser.

Stk 2. Medlemmerne har pligt til at overholde klubbens love og bestemmelser. Forsømmelser mod dette kan medføre udelukkelse af klubben. Beslutningen tages af en enig Bestyrelse.

§ 4. Medlemmerne hæfter over for klubben for betaling af baneleje, som betales hver spilledag. Banelejen dækker en times Bowling.Der er vedtaget at der skal meldes afbud senest onsdag kl. 18.00, ved sygdom dog senest torsdag morgen kl. 08.00. Ved for sent eller ingen afbud betales en bøde på 55 kr.

§ 5. 

Stk. 1 Kontingentet fastsættes hvert år på Generalforsamlingen,

Stk. 2 Kontingentet betales senest 1 Marts. Medlemmerne er selv ansvarlige for betalingen, der betales til Kasseren.

§6. Klubbens regnskabsår er fra 1 jan. til 31 dec. Regnskabet revideres af 2 Revisorer, der vælges på den ordinære Generalforsamling.

§ 7. 

Stk 1. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.

Stk. 2 Ordinær Generalforsamling afholdes hvert år i januar.

Stk. 3 Indkaldelse til Ordinær Generalforsamling varsles ved fremlæggelse af dato på bordene senest en måned før, så alle medlemmmerne har mulighed for at blive varslet rettidig.

Stk. 4 Forslag til vedtægtsændringer kan kun forelægges og vedtages på en generalforsamling.

Stk. 5 Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være Formanden i hænde senest 8 (otte) dage før generalforsamlingen afholdes.

Stk. 6 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende:

Punkt  1.    Valg af dirigent.

    "      2.    Valg af 3 stemmetællere.

    "      3.    Formandens beretning.

    "      4.    Godkendelse af regnskab

    "      5.    Indkomne forslag.

    "      6.    Valg af bestyrelse. 

    "      7.    Valg af (to) 2 bestyrelsessuppleanter

    "      8.    Valg af (to) 2 revisorer + revisorsuppleanter.

    "      9.    Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.

    "     10.   Eventuelt

Stk. 7.  Bestyrelsesmedlemmer vælges for(to) 2 år, således at (to) 2 afgår på ulige år og (tre) 3 på lige år. Endvidere vælges der (to) 2 suppleanter for (et) 1 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

Der vælges (to) 2 revisorer og (to) 2 suppleanter for disse alle (et) 1 år.

Stk. 8 Alle personvalg er skriftlige.

Stk. 9. Til vedtagelse af lovændringer kræves, at mindst 2/3 ( totredie dele) af de fremmødte stemmer for ændringen.

Andre afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal.

Stk. 10 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig - uanset de fremmødtes antal.Der kan stemmes ved fuldmagt.

Stk. 11 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt bestyrelsen finder anledning hertil, eller hvis mindst 2/3 (to tredie dele) af medlemmerne fremsætter skriftligt ønske herom med en motiveret dagsorden. Bestyrelsen indkalder herefter til Ekstra ordinær generalforsamling senest 14 ( fjorten) dage efter modtagelse af anmodning herom.

§ 8. Klubbens daglige drift ledes af bestyrelsen. Til løsning af særlige opgaver kan bestyrelsen nedsætte nødvendige udvalg.

§ 9. Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening, eller af formanden i forening med et andet bestyrelsesmedlem. Formanden skal sikre at ændringer i bestyrelsens sammensætning meddelses banken.

§ 10 Klubben kan kun opløses, hvis mindst 2/3 ( to tredie dele) af de fremmødte medlemmer stemmer herfor på 2( to ) på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 1 (en) måneds mellemrum.

Hvad klubben i tilfælde af opløsning måtte eje, skal realiseres og midlerne gå til gavn for Pensionister i Silkeborg Kommune.

Ovenstående Vedtægter er vedtaget på Stiftende Generalforsamling d. 4 frebruar 1999. Ændret på følgende generalforsamlinger:

Den 11. jan. 2000, Den 14 jan. 2003, den 15 jan. 2008, den 18 jan. 2011 og den 14 jan. 2016